Filmprojekt

Storyboard: 

Præmis: 

Præmissen er implicit, men vores tanke var, at vi ville vise, at det var bedst, hvis de 3 piger havde holdt sammen i skoven i stedet for, at Jeanette og Line løbe væk fra Mette og efterladt hende alene og bange i skoven. Hvis de var blevet sammen alle 3, havde historien måske endt anderledes.

Plot: 

Filmen handler om 3 piger, der er på natteløb ude i en mørk skov, hvor de skal finde diverse poster. De er utrygge i mørket og prøver at drille hinanden lidt, for at få nervøsiteten væk.
Pludselig hører de lyde og de mener, at kunne se en inde i skoven. 2 af pigerne løber alt hvad de kan og vores hovedperson, Mette er alene i skoven. Hun prøver at løbe efter veninderne, men i panik og angst kan hun ikke finde ud af den uhyggelige skov, hvor hun tilsyneladende ikke er alene. Kommer hun ud af skoven i  live?

Refleksioner om filmproduktionen

Filmiske og fortælletekniske virkemidler:

Hovedperson + hovedkarakter: Mette Sørensen - en ung pige på natteløb med 2 veninder.

Biroller: Jeanette og Line - veninder

Modstander: ukendt mand i skov/formodentlig morder

Farver: Vi har valgt at bruge sort-hvide og kolde farver. Dette gør, at filmen bliver mere uhyggelig og giver også filmen en "mørk" undertone. Gysertemaet underbygges også af uhyggelige baggrundslyde/musik samt mørket ude i skoven. I filmen symboliserer den sorte farve blandt andet mørke, ensomhed og angst. Den hvide farve symboliserer blandt andet død og kulde.

Location: vores location er den mørke skove. Lignende locations er tit benyttet i gyserfilm, fx. The Cabin In The Woods, Mama og The Blair Witch Project.

Berettermodellen: 

Anslag: Vi ser en uhyggelig mand. Formålet er at fange publikum allerede fra starten og give dem en viden om, at denne uhyggelig mand nok dukker op i filmen. Dette giver publikum en viden, som gør det muligt at lave en suspense gennem hele filmen. 

Præsentation: Vi præsenteres for de 3 veninder, der er ude på natteløb i en mørk skov. De leder efter post nummer 3 og finde den. 

Uddybning: Vi ser igen den uhyggelig mand og bliver her bekræftet i, at der er en konflikt i skoven.

Point of no return: Hovedpersonens veninder er løbet væk, hun er alene og hun ved, at der er en uhyggelig mand ude i skoven, der gør hende bange og utryg. 

Konfliktoptrapning: Hovedpersonen løber rundt i skoven og prøver at finde ud inden den uhyggelig mand finder hende. Der er mudderet og mørkt. Hun snakker panisk til mobiltelefonen, der optager hendes flugt og frygt. 

Klimaks: Hun bliver væltet omkuld. 

Udtoning: Der er ingen udtoning, da det oftest ikke findes i gyserfilm. Den slutter med et blik af den uhyggelig mand ligesom anslaget. 

Gyserfilmens kendetegn:

Gyserfilmen er karakteriseret ved uhygge. Gyserfilmen vil gerne skræmme publikum og dette gør den ved at benytte sig af suspense og surprise, som skaber en opbyggende stemning og når så klimaks. Fx. kan monstre ses som billeder på det som vi har fortrængt og ikke vil kendes ved - altså det umenneskelige. Monstre er vores indre animalske instinkter, lyster og drifter. Monstret er også, hvad vi frygter mest. Død, ensomhed, blod, skrig og skræmmende lydeffekter er også kendetegn ved gyserfilm. 

Filmproduktion i pædagogisk arbejde: 

Man kan fx. optage film til borgere med hjerneskader, hvor man har filmet deres barndomshjem, venner, familie, billeder mv., således de kan gennemleve deres gamle minder. Dette er en slags dokumentation af deres livshistorie.

Borgere der selv er i stand til det, kan med hjælp fra pædagoger selv en film ved at fortælle deres livshistorie - dette kan ske ved at filme forskellige steder og minder, men også decideret fortælle sin historie til kameraet. 

Film kan i nogle tilfælde være problemløser børn. Fx. emner som mobning og alkohol. Det er en god måde at få børn til snakke om emner på. De kan også selv lave en film om forskellige emner. Og større børn kan lave research og derved arbejde med nogle svære, men aktuelle emner.
Udover diverse emne får børn/unge nogle kompetencer indenfor teknologi og lærer at formidle deres viden videre igennem film.. 

Vi har den opfattelse, at iPads ofte ses som "pause" i pædagogisk arbejde, men det er vigtigt at give den merværdi og benytte den i en faglig kontekst. Her skal pædagogen bidrage med "den gode anderledeshed" - altså at pædagogen skal tilbyde noget ekstra end fx. de spil som børnene kan spille på iPad'en derhjemme. Fx. filmopgave.