1. Leveranceopgave

Analyse og fortolkning af praksisfortælling om Ali

Opgaven som blev givet lyder som følgende: 

Gruppen analyserer og fortolker ”Ali-fortællingen” vha. de tre typiske perspektiver på praksisfortællinger (Labov’s 6 elementer i en fortælling + de 3 POV (point of view/synsvinkel) (Pædagogens-, borgerens- og evalueringsperspektivet)

Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige.  

Point of View: de 3 synspunkter

Pædagogens perspektiv:

• Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
• Pædagogens syn på Ali starter ud objektiv, men så bliver hun negativladet i sit syn på Ali.
  Hun har en forudindtaget forståelse af Ali, derfor kan hun ikke fremstå objektiv, men går ind og bliver følelsespræget.
  Hun synes ikke om ham, eller situationen.
• Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
• De andre pædagoger/læsere skal se hvad problemet er, hun mener det er Ali.
• Intentionen er at fortælle at Ali har problemer med det sociale samspil ml. børnene og de voksne, men i hendes fortælling giver hun egentlig Ali skylden, da hun tilskriver ham nogle egenskaber.
• pædagogen vil skabe ro
• Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
• Der er fordomme omkring at fortælleren benytter sig af adjektiver så som: vild og voldelig (direkte skrevet)
• egoistisk - “Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv”  (indirekte)
• Uartig/uopdragen “de andre børn brokker sig om hans opførsel”, hun har altså en forståelse af hans opførsel
• Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
• Institutionskulturen:
• der er turtagning i institutionen
• Pædagogen deltager ikke i aktiviteten, det er en kultur for børn, men ikke med børn. Det er de voksne som vælger aktiviteterne, og vælger hvordan selve aktiviteten skal foregå og er korrekt.
• Normer og værdier:
• Vi antager at Ali har nogle normer og værdier som pædagogen ikke har, nok grundet kulturforskelle
• Læringssyn:
• vi antager at pædagogerne mener at man lærer noget ved at vente på tur ved computeren, gennem fællesdans og bevægelse, men vi synes ikke at der er frit rum til at lære, da man skal danse ordentligt.
• menneske-/samfundssyn?
• vi antager at pædagogerne har et snævert menneskesyn ift. kulturelle forskelle mellem dem og Ali

Borgerperspektivet:

• Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
• vi antager at han ikke føler sig imødekommet, anerkendt og at han føler sig alene
• Han føler sig ekskluderet
• Han føler sig uretfærdig behandlet og misforstået “dumme og kedelige”
• Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
• Han vil gerne have det sjovt og være sammen med de andre
• han vil gerne indgå i relationer med både pædagoger og børnene
• han vil gerne opleve nærvær
• Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
• Dansen:
• han udtrykker glæde
• indlevelse
• hans ønske om at være sammen med andre
• Han går i “oprør”
• at han ikke forstår “danse ordentligt”
• at han føler sig uretfærdig behandlet
• han sætter grænser “de skal ikke bestemme hvordan han skal danse” eller “det vil jeg ikke være med til”

Evalueringsperspektivet:

• Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
• hun kunne have snakket med Ali på en anderledes måde
• eks. at de andre også skal kunne være her
• at bordene skal blive stående
• hun kunne vise ham et alternativ til dans - så han kan spejle sig i hende. Så han egentligt ved hvad hun synes “danse ordentligt” betyder
• hun kunne deltage aktivt i situationen
• hun kunne lave en danseleg, hvor der er spilleregler alle forstår - eks. stopdans
• Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
• at anerkendelse, kommunikation og relationer er virkelig vigtige i det pædagogiske arbejde - disse elementer er det som bidrager til inklusion.
• fordomme og forforståelser bør man pakke sammen når man møder ind som pædagog
• Hvad var/ville være en udfordring for mig i sådan en situation?
• at holde sig neutral i noget vi antager, som en kaotisk situation, hvor han skubber til bordene

Der er i denne fortælling mange negativt ladede referencer/egenskaber, som tilskrives Ali:

“han skal være i centrum”

- pædagogen har en forforståelse af Ali, mener han skal være i centrum, altså have opmærksomhed

“han forlader rummet i oprør”

• pædagogen kan i realiteten ikke vide om han faktisk er i oprør, han går i princippet bare ud af rummet, og kommer med en kommentar, som selvfølgelig kan udtrykke utilfredshed, men oprør er et meget ladet adjektiv. Pædagogen fremstår slet ikke objektiv.

“Ali begynder at danse vildt og voldsomt”

• hvis han pludselig bryder ud i dans, og det er fordi han vil være i centrum, hvordan kan han så sidde stille og roligt og vente på det er hans tur til at spille computer?
• Måske er det, det faktum at musikken skrues op, der gør han reagerer

Desuden tilskrives der også de andre børn nogle egenskaber:

“de andre børn [...] vil have ham ud af dansen”

• hvordan ved fortælleren dette? måske vil børnene bare have ham til at danse mindre voldsomt

• hvad er at danse ordentligt? kunne det være pga. kulturforskelle at han danser anderledes?

De andre børn “brokker sig”

• Her kunne observatøren have valgt blot at beskrive hvad børnene siger, uden at sige de brokker sig

Fortolkning af fortællingen:

• Ali er alene - både ved computeren og ved dansen. Pædagogen er ikke inkluderende på nogen måde. Hun kunne inkludere ham i enten dansen eller computerspillet

• pædagogen kan muligvis have nogle forforståelser omkring Ali, som måske “han er besværlig”, der er allerede tillagt ham nogle egenskaber, som gør at pædagogen handler som hun/han gør
• Der bliver ikke set på hans adfærd - hvad vil han sige med denne adfærd?
• pædagogen dømmer ham, og ekskluderer ham
• der sker en eksklusion ved at pædagogen siger han ikke danser ordentligt, men nok mener at de andre børn kan danse ordentligt
• Pædagogen kan handle anerkendende, og anerkende at Ali gerne vil deltage, og så kunne pædagogen danse med de andre, så Ali kan spejle sig i de andre og lære “normerne” som pædagogen mellem linjerne, mener han mangler
• Pædagogen kan efterfølgende snakke med Ali, spørge ind til situationen, for at få klarhed over hvad der skete - hvorfor de gik skævt på hinanden
• Måske skulle pædagogen have reageret før - grebet ind før, da han skubbede til de andre, af hensyn til de andre børn
• Professionel kommunikation 
  Hvem er konflikten mellem?:  Ali og børnene, Ali og pædagogen. Pædagogen mener at dans ikke er vildt og voldeligt, kan man se da hun skriver at Ali danser vildt og voldeligt – man kan vha. det se hun mener det modsatte af dans. Han har overskredet hendes værdier. Teksten er meget farvet af pædagogens syn, i stedet for at pædagogen beskrev noget mere. Kriterium: man skal have fokus på situationen. Man bør skrive det sagligt. Man bør starte en praksis med at starte med at fortælle om Ali.
  Bliver konflikterne løst?: konflikten bliver ikke løst, hverken børnene eller pædagogen finder ud af hvorfor han danser som han gør. Pædagogen spørger ikke ind til hvorfor han gør det. Man kan ikke lade ham gå uden at snakke med ham om situationen. Minus på relation!! Pædagogen laver en begrænsning.
  Det er et godt eksempel på pædagogens arbejde men et dårligt eksempel på fortælling.    

To historier i én:

• Der er to historier i historien
• Der er to rum
• To aktiviteter
• Der er to konflikter

Historie 1: computerspil

Begyndelsen:

• 4 drenge som spiller computer
• Ali er en af dem --> her er han inkluderet i denne aktivitet

Midte:

• Han sidder og venter på sin tur

Slutning:

• Han går ind i det andet rum

Historie 2: dansen

Begyndelsen:

• Musikken skrues op og børnene i det andet rum begynder at danse

Midte:

• Ali begynder at danse - vild og voldeligt. Skubber bordet, stolene og de andre børn
• De andre børn brokker sig over ham og hans opførsel

Slutning:

• Pædagogen kommer ind, retter hans opførsel
• Ali går i "protest"      

Labov’s 6 elementer i en typisk fortælling

• Indledning: Et stemnings- og genre-anslag. Jf. ”Der var engang…”
• Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum
• Orientering: Vha. hv-ord guides vi på plads i fortællingens rum.
• Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv.
• Handlesekvens: Hvad skete der? Konflikten? The complicating action?
• De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige.
• Evaluering: Fortællerens holdning og budskab? Jf. (fra)valg, tillægsord.
• vild og voldelig, skubber, brokker, være i centrum, plads til at være sig selv, ignorer, oprør, dumme og kedelige
• Hendes holdning er at han er et larmende element, og at han er et problem i social kontekst.
• Resultat: Hvad endte det med? Konklusionen. The concluding action?
• vi har ingen slutning, udover at han forlader situationen og rummet
• det er et resultat af hans to valgmuligheder - “dans ordenligt eller gå”
• Afslutning: Udtoning. Overgang fra fortælling til ‘virkelighed’. Jf. ”De levede lykkeligt til deres dages ende.”
• Eksisterer ikke.