Leverance til HNR

Fredags-leverance

Vælg to didaktiske modeller (fx den didaktiske relationsmodel, SMTTE-modellen, læringsmiljømodellen, den handlingsorienterede undervisningsmodel eller en helt anden…)

Vi har valgt den didaktiske relationsmodel og SMTTE-modellen.

•          Redegør for modellernes udgangspunkt og centrale kategorier

o   Den didaktiske relationsmodel

Der skal ikke kun ses på indholdet i undervisningen, men også på de primære forhold.

Det er vigtigt, at børnene/borgerne er inddraget i undervisningen, eller det der nu foregår.

Barnet skal sættes ind i en model, og derfra sættes rammerne for barnet/individet.

Det hele er på barnets forudsætninger.

Modellen skal ikke sættes slavisk op, men brug den som et redskab og ikke en retningslinje.

Hovedpunkterne:

§  Man skal se det som det hele - altså hele vejen rundt om barnet,

§ Barnet/brugeren skal være en del af denne opgave og være med til at videreudvikle sig og derfor selv være en del af at lave denne model

§  Relationsmodellen er et redskab til at forstå noget, og ikke kontrollere det – der skal altså ikke være en endelig løsning af problemet

§  Modellen giver en bred opfattelse af didaktik

§  Modellen skal medvirke til at finde ud af, hvad barnets egne forudsætninger er, for at finde et mål der kan opnås

§  Der skal sammen ske et samarbejde med bestemmelse

§  Lærer/pædagog skal være vejleder

§  Slutteligt er evaluering som er et vigtigt redskab, som hjælp og guidning i det videre forløb.

Eksempel:

Relationsmodellen handler ikke kun om læring, men kan også handle om sociale relationer. Eksempelvis kunne vi bruge modellen til, hvis barnet/brugerens forudsætning er at han gerne vil være mere social, så skal pædagogen og brugeren/barnet arbejde sammen om at opnå dette mål. Målet kan ikke opnås uden brugeren/barnets medvirken og motivation for målet.

o   SMTTE-modellen:

§  SMTTE-modellen kan fungere som rammerne omkring undervisningen. SMTTE-modellen har både fysiske rammer og psykiske rammer. De fysiske rammer kan være i et klasselokale, et legerum eller et andet fysisk rum som gør at de psykiske rammer kan opnås. De psykiske rammer, er forudsætningen, altså målet – al det kognitive.

§  Modellen handler om at det skal ske en udviklingsproces samfundsmæssigt, kulturelt, politisk, værdimæssigt, pædagogisk og ift. Menneskelige aspekter. Modellen fokuserer altså meget på udviklingen af individet.

§  Målet med modellen er at der skal sættes en udviklingsproces i gang, den skal ikke nødvendigvis løse et problem, men der skal ske en ændring i udviklingen af problemet eller problemet skal belyses anderledes.

§  Der skal laves nogle tiltag ift. Modellen, disse omfatter at der bliver planlagt at noget skal gøres for at støtte den ønskede udvikling. Didaktik handler om at der sker en pædagogisk refleksion, som beskæftiger sig med at begrunde indholdet i læreprocessen med henblik på tilrettelæggelse af praksis.

§  Tegnene er at målet skal gå i den rigtige retning, og der skal være tegn på udviklingen, hvis der ikke er tegn på udvikling i læreforløbet, skal der laves nogle tiltag som gør at kursen ændres og målet igen er ved at blive nærmet.

§  Slutteligt laves en evaluering, hvor målet og arbejdet evalueres med bruger/barn/elev og pædagog/lærer

Eksempel:

Lille Lisa vil gerne være med i legen. Baggrunden for dette er at hun ikke synes at det er sjovt at gå i børnehave, fordi hun ikke har nogen at lege med. Målet er at hun vil være med i legen, altså skal hun deltage i det sociale fællesskab. Tegnene på at vi er ved at nærme os målet, er at Lisa begynder at spørge om hun må deltage i de andres lege, og hun virker mere udadvendt og glad. De tiltag der er gjort, er lavet af Lisa og pædagogerne sammen, hvor de har aftalt hvad de skal gøre for at Lisa får nogle venner hun kan lege med. Der er også lavet tiltag af de andre børn i børnehaven, de lærer om at inkludere. Vurdering og evalueringen er når pædagogerne kan se på barnet at hun er glad. Man kan muligvis snakke med Lisa om hun er blevet glad for at gå i børnehave. Pædagogerne kan også sammen evaluere hvordan det er gået, og om målet er nået.

•          Redegør for hvordan de to modeller adskiller sig fra hinanden

o   Adskillelser:

§  Målgruppen spiller en stor rolle for adskillelserne, da SMTTE-modellen kan bruges til barnets præmisser og i samarbejde med barnet, mens relationsmodellen kun kan benyttes hvis barnet/brugeren har en selvindsigt og ved hvad de vil opnå. Et børnehavebarn ved ikke at det gerne vil inkluderes i fællesskabet, men det ved at det ikke synes det er sjovt at gå i børnehave uden venner.

§  I SMTTE-modellen indgår der de fysiske rammer. Disse rammer er ikke nødvendige for relationsmodellen, da det er de psykiske rammer som har betydning.

§  SMTTE-modellen har kun 5 punkter, hvor relationsmodellen har 6 punkter. Selve punkterne minder meget om hinanden, men beskrives forskelligt og har forskellige navne.

o   Sammenligninger:

§  De begge er stjerner

§  De har mange af de samme punkter; evaluering, mål, tiltag, og rammerne

§  De er begge didaktiske modeller, som handler om udvikling

Anvend en didaktisk model til at designe et pædagogisk forløb / en pædagogisk aktivitet, hvor I inddrager fortællinger på en eller anden vis

• I skal tage afsæt i den målgruppe, I skal på feltarbejde hos

o   Vores målgruppe er flygtninge. Vi vil gerne høre flygtninges livshistorie og rejsen til Danmark. Vi ønsker at høre livshistorie for at omdanne denne til et eventyr med de traditionelle eventyrtræk. Dette vil give flygtningen mulighed for at reflektere over sin historie og sin rejse, og det vil give os et indblik i den pågældendes liv.

Ved topdown modellen er pædagogen/os øverst og det er pædagogens ønsker, traditioner og behov der tages udgangspunkt i, når eksempelvis en læringsaktivitet igangsættes. Her vil vi så gerne have at læringsaktiviteten er at flygtningen fortæller sin livshistorie. Læringen foregår i at han/hun får mulighed for refleksion over sin rejse og fortælling, mens vi får et indsigt i en andens oplevelsesverden.

I Bottom-up modellen vendes modellen på hovedet, så flygtningen er øverst, hvilket gør at det nu er flygtningens behov, traditioner og ønsker der tages udgangspunkt i.  En Bottom-up proces er naturligvis ikke ensbetydende med at pædagogen fralægger sig sit lederskab for processen, samspillet eller læringen, men det handler om, at pædagogen indtager et andet perspektiv (eksempelvis borgerperspektivet), og følger den andens bord. Denne proces, vil oftest give personen mening og motivation, her bestræber vi os efter at denne proces skal give flygtningen mening og motivation.

De fysiske rammer er vigtige, da en livshistorie, som muligvis omhandler uhyggelige/kritiske stunder, kræver at fortælleren foregår i et trygt miljø. (inkluderende dagtibudspædagogik, en grundbog, Mathilde Nyvang Hostrup, 2014)

Udover de fysiske rammer, er det også nødvendigt at de psykiske rammer er i balance. Personen skal eksempelvis have arbejdet med sine problemer før at livsfortællingen fortælles, da den ellers ikke har en udviklende og lærende effekt.

Desuden skal vi ikke være hele gruppen ved fortællingen af livshistorien, da dette vil sætte et særligt spotlight på flygtningen, som ikke nødvendigvis fremmer noget godt – men derimod kan virke skræmmende.

Ved at dele sin historie kan flygtningen opleve befrielse, og den kan medvirke til at være identitetsskabende

Ved at læse teksten ”at fortælle sit liv”, af Pecseli, kan vi udvælge visse punkter fra denne tekst, at benytte til vores didaktiske læreprocesser:

§  Paul Ricoeur, fortæller at det ikke kan lade sig gøre at adskille vores eksistens fra de historier, vi fortæller om os selv. Man finder nemlig sin identitet gennem de historier man fortæller.

§  Ved at fortælle sin livshistorie omgås man med tiden og vores egen oplevelse af livet, som tid har noget at gøre med, at vores liv er endeligt og vores venners liv er endelige. Fortællingen skal altså skabe en rød tråd mellem hændelser, og give os mulighed for at reflektere og vurdere disse hændelser følelsesmæssigt.

§  Den som indførte selvbiografien som en psykologisk metode var Sigmund Freud. Freud studerede denne metode, og mente at de selvbiografiske minder har central betydning for forståelse af neuroser og behandlinger. Han analyserede drømme, associationer, fortalelser, fejlhandlinger og forglemmelser og relaterer fortolkningerne til patienternes selvbiografiske oplysninger. Freud valgte at tilføje korrektiver til selvbiografen, så de svære og barske minder, bliver til at leve med.

Ved at læse teksten ”Livshistorier i pædagogisk arbejde” af Klaus og Lauritzen, kan vi udvælge visse punkter fra denne tekst, til at benytte til vores didaktiske læreprocesser:

§  Mennesket skal tage stilling til så meget og derfor kan livshistorie give et klare selvbillede og stærkere forbindelse til sine rødder for individet.

§  Vi mennesker konstruerer konstant mening via vore fortællinger både i forhold til os selv og vore omgivelser.

§  Livshistorie-arbejdet er et vigtigt værktøj for den professionelle, da den kan skabe mening for barnet eller brugeren

§  Livshistorien kan benyttes til at fortælle; hvem er jeg?, hvor kommer jeg fra?, hvordan forholder jeg mig til ting i livet? Hvad er min identitet?

§  Man kan erindre sin livshistorie gennem billeder, lyd osv.

§  For at flygtningen kan forholde sig til sin livshistorie kræver det at folk viser interesse og er interesserede

§  Livshistorier er vigtige for mennesker, det er vigtigt at nogen vil lytte til dem viser deres liv og historie også har gyldighed! Dette er meget vigtigt for de handicappede, som måske er blevet "forsømt", eller børn som er blevet forsømt, da det viser at også de betyder noget

§  Når vi hører en andens livshistorie, får vi indblik i personens følelser i begivenheden. Desuden er måden livet er blevet taklet på af stor betydning for personens "jeg"

§  Det er vigtigt at vide at livshistorien kan fortrænges hvis der forekommer traumer, modgang eller smertelige oplevelser

§  Som pædagog skal man ikke grave efter traumer, negative oplevelser m.m., det handler om at snakke om de følelser personen har haft og oplevelser, for at sætte fokus på de positive oplevelser, og de ressourcer som personen har vist at være i besiddelse af i forhold til at overleve/overkomme problematiske sociale og psykiske oplevelser

§  Pædagogen må ikke blive opslugt af hvad fortælleren fortæller, for at kunne handle professionelt, og derved få større indsigt og en øget forståelse af den enkelte og dennes handlinger

§  Relationen ml. Pædagog og bruger/barn er vigtig for livshistorien ift. Fortælleren. Hvis pædagogen ikke handler professionelt og er i stand til at håndtere de traumer/dårlige oplevelser som brugeren/barnet fortæller om og derved genoplever, kan man risikere at brugeren/barnet oplever at blive udsat for et nyt overgreb

Tag udgangspunkt i kompetencemålet for 1. praktik

•      Overvej hvordan den viden og de færdigheder I har tilegnet jer på modul 3 indtil nu, kan  anvendes i forhold til jeres arbejde med dette kompetencemål (De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis)

o   I forhold til, hvor meget vi har lært på dette modul, føler vi os ikke rustet nok til at gennemføre ovenstående mål.

Vi har nogle didaktiske modeller med i bagagen, men de sidder ikke fast på rygraden.

Hvis vi skulle starte og gennemføre ovenstående forløb, ville det nok kunne blive til noget, men vi ville ikke være 100% sikre på, at det vi har gang i, ville være rigtigt eller på rette vej.

•     Overvej hvilken didaktisk model I evt. vil bruge, som en del af arbejdet med      kompetencemålet, og begrund hvorfor I vælger netop denne model. Hvis I ville vælge    forskellige modeller i gruppen, så beskriv og begrund dette. 

o   Vi har valgt at bruge SMTTE-modellen, da vi føler denne model passer ind i de fleste sammenhænge. Desuden har vi valgt denne model, da vi har nemmest ved at koble denne model sammen med kompetencemålene.

Denne model virker til bedre at kunne bruges til de fleste målgrupper, i forhold til relationsmodellen, hvor brugeren/barnet selv er en del af denne, hvor SMTTE-modellen kan laves uden brugerens/barnets samtykke.

•   Overvej hvordan I kunne bruge enten kritisk eller postmoderne didaktik, som en del af         arbejdet med kompetencemålet.

o   Vi har valgt at bruge den postmoderne didaktik, da børnene/brugerne er individer og som også selv har behov for at være med til at forme deres egen dannelse. Eftersom postmoderne didaktik handler om et net af små begyndelser, giver det barnet/børnene en følelse af at være selvstændig, men stadig under hjælp med dannelse fra pædagoger/forældre.

Når man skal tilrettelægge og gennemføre et forløb i praksis, er det vigtigt, at man kun guider i forløbet og ikke dikterer og viser vejen fuldkomment. 

Praktikken bedømmes i forhold til studerendes opfyldelse af et kompetencemål med dertil knyttede videns- og færdighedsmål. Den første praktik på grundfaglighedsdelen er fælles for alle studerende.

Natteløbet

Filmprojekt

Storyboard: 

Præmis: 

Præmissen er implicit, men vores tanke var, at vi ville vise, at det var bedst, hvis de 3 piger havde holdt sammen i skoven i stedet for, at Jeanette og Line løbe væk fra Mette og efterladt hende alene og bange i skoven. Hvis de var blevet sammen alle 3, havde historien måske endt anderledes.

Plot: 

Filmen handler om 3 piger, der er på natteløb ude i en mørk skov, hvor de skal finde diverse poster. De er utrygge i mørket og prøver at drille hinanden lidt, for at få nervøsiteten væk.
Pludselig hører de lyde og de mener, at kunne se en inde i skoven. 2 af pigerne løber alt hvad de kan og vores hovedperson, Mette er alene i skoven. Hun prøver at løbe efter veninderne, men i panik og angst kan hun ikke finde ud af den uhyggelige skov, hvor hun tilsyneladende ikke er alene. Kommer hun ud af skoven i  live?

Refleksioner om filmproduktionen

Filmiske og fortælletekniske virkemidler:

Hovedperson + hovedkarakter: Mette Sørensen - en ung pige på natteløb med 2 veninder.

Biroller: Jeanette og Line - veninder

Modstander: ukendt mand i skov/formodentlig morder

Farver: Vi har valgt at bruge sort-hvide og kolde farver. Dette gør, at filmen bliver mere uhyggelig og giver også filmen en "mørk" undertone. Gysertemaet underbygges også af uhyggelige baggrundslyde/musik samt mørket ude i skoven. I filmen symboliserer den sorte farve blandt andet mørke, ensomhed og angst. Den hvide farve symboliserer blandt andet død og kulde.

Location: vores location er den mørke skove. Lignende locations er tit benyttet i gyserfilm, fx. The Cabin In The Woods, Mama og The Blair Witch Project.

Berettermodellen: 

Anslag: Vi ser en uhyggelig mand. Formålet er at fange publikum allerede fra starten og give dem en viden om, at denne uhyggelig mand nok dukker op i filmen. Dette giver publikum en viden, som gør det muligt at lave en suspense gennem hele filmen. 

Præsentation: Vi præsenteres for de 3 veninder, der er ude på natteløb i en mørk skov. De leder efter post nummer 3 og finde den. 

Uddybning: Vi ser igen den uhyggelig mand og bliver her bekræftet i, at der er en konflikt i skoven.

Point of no return: Hovedpersonens veninder er løbet væk, hun er alene og hun ved, at der er en uhyggelig mand ude i skoven, der gør hende bange og utryg. 

Konfliktoptrapning: Hovedpersonen løber rundt i skoven og prøver at finde ud inden den uhyggelig mand finder hende. Der er mudderet og mørkt. Hun snakker panisk til mobiltelefonen, der optager hendes flugt og frygt. 

Klimaks: Hun bliver væltet omkuld. 

Udtoning: Der er ingen udtoning, da det oftest ikke findes i gyserfilm. Den slutter med et blik af den uhyggelig mand ligesom anslaget. 

Gyserfilmens kendetegn:

Gyserfilmen er karakteriseret ved uhygge. Gyserfilmen vil gerne skræmme publikum og dette gør den ved at benytte sig af suspense og surprise, som skaber en opbyggende stemning og når så klimaks. Fx. kan monstre ses som billeder på det som vi har fortrængt og ikke vil kendes ved - altså det umenneskelige. Monstre er vores indre animalske instinkter, lyster og drifter. Monstret er også, hvad vi frygter mest. Død, ensomhed, blod, skrig og skræmmende lydeffekter er også kendetegn ved gyserfilm. 

Filmproduktion i pædagogisk arbejde: 

Man kan fx. optage film til borgere med hjerneskader, hvor man har filmet deres barndomshjem, venner, familie, billeder mv., således de kan gennemleve deres gamle minder. Dette er en slags dokumentation af deres livshistorie.

Borgere der selv er i stand til det, kan med hjælp fra pædagoger selv en film ved at fortælle deres livshistorie - dette kan ske ved at filme forskellige steder og minder, men også decideret fortælle sin historie til kameraet. 

Film kan i nogle tilfælde være problemløser børn. Fx. emner som mobning og alkohol. Det er en god måde at få børn til snakke om emner på. De kan også selv lave en film om forskellige emner. Og større børn kan lave research og derved arbejde med nogle svære, men aktuelle emner.
Udover diverse emne får børn/unge nogle kompetencer indenfor teknologi og lærer at formidle deres viden videre igennem film.. 

Vi har den opfattelse, at iPads ofte ses som "pause" i pædagogisk arbejde, men det er vigtigt at give den merværdi og benytte den i en faglig kontekst. Her skal pædagogen bidrage med "den gode anderledeshed" - altså at pædagogen skal tilbyde noget ekstra end fx. de spil som børnene kan spille på iPad'en derhjemme. Fx. filmopgave.

1. Leveranceopgave

Analyse og fortolkning af praksisfortælling om Ali

Opgaven som blev givet lyder som følgende: 

Gruppen analyserer og fortolker ”Ali-fortællingen” vha. de tre typiske perspektiver på praksisfortællinger (Labov’s 6 elementer i en fortælling + de 3 POV (point of view/synsvinkel) (Pædagogens-, borgerens- og evalueringsperspektivet)

Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige.  

Point of View: de 3 synspunkter

Pædagogens perspektiv:

• Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
• Pædagogens syn på Ali starter ud objektiv, men så bliver hun negativladet i sit syn på Ali.
  Hun har en forudindtaget forståelse af Ali, derfor kan hun ikke fremstå objektiv, men går ind og bliver følelsespræget.
  Hun synes ikke om ham, eller situationen.
• Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)
• De andre pædagoger/læsere skal se hvad problemet er, hun mener det er Ali.
• Intentionen er at fortælle at Ali har problemer med det sociale samspil ml. børnene og de voksne, men i hendes fortælling giver hun egentlig Ali skylden, da hun tilskriver ham nogle egenskaber.
• pædagogen vil skabe ro
• Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?
• Der er fordomme omkring at fortælleren benytter sig af adjektiver så som: vild og voldelig (direkte skrevet)
• egoistisk - “Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv”  (indirekte)
• Uartig/uopdragen “de andre børn brokker sig om hans opførsel”, hun har altså en forståelse af hans opførsel
• Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
• Institutionskulturen:
• der er turtagning i institutionen
• Pædagogen deltager ikke i aktiviteten, det er en kultur for børn, men ikke med børn. Det er de voksne som vælger aktiviteterne, og vælger hvordan selve aktiviteten skal foregå og er korrekt.
• Normer og værdier:
• Vi antager at Ali har nogle normer og værdier som pædagogen ikke har, nok grundet kulturforskelle
• Læringssyn:
• vi antager at pædagogerne mener at man lærer noget ved at vente på tur ved computeren, gennem fællesdans og bevægelse, men vi synes ikke at der er frit rum til at lære, da man skal danse ordentligt.
• menneske-/samfundssyn?
• vi antager at pædagogerne har et snævert menneskesyn ift. kulturelle forskelle mellem dem og Ali

Borgerperspektivet:

• Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?
• vi antager at han ikke føler sig imødekommet, anerkendt og at han føler sig alene
• Han føler sig ekskluderet
• Han føler sig uretfærdig behandlet og misforstået “dumme og kedelige”
• Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?
• Han vil gerne have det sjovt og være sammen med de andre
• han vil gerne indgå i relationer med både pædagoger og børnene
• han vil gerne opleve nærvær
• Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?
• Dansen:
• han udtrykker glæde
• indlevelse
• hans ønske om at være sammen med andre
• Han går i “oprør”
• at han ikke forstår “danse ordentligt”
• at han føler sig uretfærdig behandlet
• han sætter grænser “de skal ikke bestemme hvordan han skal danse” eller “det vil jeg ikke være med til”

Evalueringsperspektivet:

• Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
• hun kunne have snakket med Ali på en anderledes måde
• eks. at de andre også skal kunne være her
• at bordene skal blive stående
• hun kunne vise ham et alternativ til dans - så han kan spejle sig i hende. Så han egentligt ved hvad hun synes “danse ordentligt” betyder
• hun kunne deltage aktivt i situationen
• hun kunne lave en danseleg, hvor der er spilleregler alle forstår - eks. stopdans
• Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
• at anerkendelse, kommunikation og relationer er virkelig vigtige i det pædagogiske arbejde - disse elementer er det som bidrager til inklusion.
• fordomme og forforståelser bør man pakke sammen når man møder ind som pædagog
• Hvad var/ville være en udfordring for mig i sådan en situation?
• at holde sig neutral i noget vi antager, som en kaotisk situation, hvor han skubber til bordene

Der er i denne fortælling mange negativt ladede referencer/egenskaber, som tilskrives Ali:

“han skal være i centrum”

- pædagogen har en forforståelse af Ali, mener han skal være i centrum, altså have opmærksomhed

“han forlader rummet i oprør”

• pædagogen kan i realiteten ikke vide om han faktisk er i oprør, han går i princippet bare ud af rummet, og kommer med en kommentar, som selvfølgelig kan udtrykke utilfredshed, men oprør er et meget ladet adjektiv. Pædagogen fremstår slet ikke objektiv.

“Ali begynder at danse vildt og voldsomt”

• hvis han pludselig bryder ud i dans, og det er fordi han vil være i centrum, hvordan kan han så sidde stille og roligt og vente på det er hans tur til at spille computer?
• Måske er det, det faktum at musikken skrues op, der gør han reagerer

Desuden tilskrives der også de andre børn nogle egenskaber:

“de andre børn [...] vil have ham ud af dansen”

• hvordan ved fortælleren dette? måske vil børnene bare have ham til at danse mindre voldsomt

• hvad er at danse ordentligt? kunne det være pga. kulturforskelle at han danser anderledes?

De andre børn “brokker sig”

• Her kunne observatøren have valgt blot at beskrive hvad børnene siger, uden at sige de brokker sig

Fortolkning af fortællingen:

• Ali er alene - både ved computeren og ved dansen. Pædagogen er ikke inkluderende på nogen måde. Hun kunne inkludere ham i enten dansen eller computerspillet

• pædagogen kan muligvis have nogle forforståelser omkring Ali, som måske “han er besværlig”, der er allerede tillagt ham nogle egenskaber, som gør at pædagogen handler som hun/han gør
• Der bliver ikke set på hans adfærd - hvad vil han sige med denne adfærd?
• pædagogen dømmer ham, og ekskluderer ham
• der sker en eksklusion ved at pædagogen siger han ikke danser ordentligt, men nok mener at de andre børn kan danse ordentligt
• Pædagogen kan handle anerkendende, og anerkende at Ali gerne vil deltage, og så kunne pædagogen danse med de andre, så Ali kan spejle sig i de andre og lære “normerne” som pædagogen mellem linjerne, mener han mangler
• Pædagogen kan efterfølgende snakke med Ali, spørge ind til situationen, for at få klarhed over hvad der skete - hvorfor de gik skævt på hinanden
• Måske skulle pædagogen have reageret før - grebet ind før, da han skubbede til de andre, af hensyn til de andre børn
• Professionel kommunikation 
  Hvem er konflikten mellem?:  Ali og børnene, Ali og pædagogen. Pædagogen mener at dans ikke er vildt og voldeligt, kan man se da hun skriver at Ali danser vildt og voldeligt – man kan vha. det se hun mener det modsatte af dans. Han har overskredet hendes værdier. Teksten er meget farvet af pædagogens syn, i stedet for at pædagogen beskrev noget mere. Kriterium: man skal have fokus på situationen. Man bør skrive det sagligt. Man bør starte en praksis med at starte med at fortælle om Ali.
  Bliver konflikterne løst?: konflikten bliver ikke løst, hverken børnene eller pædagogen finder ud af hvorfor han danser som han gør. Pædagogen spørger ikke ind til hvorfor han gør det. Man kan ikke lade ham gå uden at snakke med ham om situationen. Minus på relation!! Pædagogen laver en begrænsning.
  Det er et godt eksempel på pædagogens arbejde men et dårligt eksempel på fortælling.    

To historier i én:

• Der er to historier i historien
• Der er to rum
• To aktiviteter
• Der er to konflikter

Historie 1: computerspil

Begyndelsen:

• 4 drenge som spiller computer
• Ali er en af dem --> her er han inkluderet i denne aktivitet

Midte:

• Han sidder og venter på sin tur

Slutning:

• Han går ind i det andet rum

Historie 2: dansen

Begyndelsen:

• Musikken skrues op og børnene i det andet rum begynder at danse

Midte:

• Ali begynder at danse - vild og voldeligt. Skubber bordet, stolene og de andre børn
• De andre børn brokker sig over ham og hans opførsel

Slutning:

• Pædagogen kommer ind, retter hans opførsel
• Ali går i "protest"      

Labov’s 6 elementer i en typisk fortælling

• Indledning: Et stemnings- og genre-anslag. Jf. ”Der var engang…”
• Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum
• Orientering: Vha. hv-ord guides vi på plads i fortællingens rum.
• Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv.
• Handlesekvens: Hvad skete der? Konflikten? The complicating action?
• De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige.
• Evaluering: Fortællerens holdning og budskab? Jf. (fra)valg, tillægsord.
• vild og voldelig, skubber, brokker, være i centrum, plads til at være sig selv, ignorer, oprør, dumme og kedelige
• Hendes holdning er at han er et larmende element, og at han er et problem i social kontekst.
• Resultat: Hvad endte det med? Konklusionen. The concluding action?
• vi har ingen slutning, udover at han forlader situationen og rummet
• det er et resultat af hans to valgmuligheder - “dans ordenligt eller gå”
• Afslutning: Udtoning. Overgang fra fortælling til ‘virkelighed’. Jf. ”De levede lykkeligt til deres dages ende.”
• Eksisterer ikke.