Leverance til HNR

Fredags-leverance

Vælg to didaktiske modeller (fx den didaktiske relationsmodel, SMTTE-modellen, læringsmiljømodellen, den handlingsorienterede undervisningsmodel eller en helt anden…)

Vi har valgt den didaktiske relationsmodel og SMTTE-modellen.

•          Redegør for modellernes udgangspunkt og centrale kategorier

o   Den didaktiske relationsmodel

Der skal ikke kun ses på indholdet i undervisningen, men også på de primære forhold.

Det er vigtigt, at børnene/borgerne er inddraget i undervisningen, eller det der nu foregår.

Barnet skal sættes ind i en model, og derfra sættes rammerne for barnet/individet.

Det hele er på barnets forudsætninger.

Modellen skal ikke sættes slavisk op, men brug den som et redskab og ikke en retningslinje.

Hovedpunkterne:

§  Man skal se det som det hele - altså hele vejen rundt om barnet,

§ Barnet/brugeren skal være en del af denne opgave og være med til at videreudvikle sig og derfor selv være en del af at lave denne model

§  Relationsmodellen er et redskab til at forstå noget, og ikke kontrollere det – der skal altså ikke være en endelig løsning af problemet

§  Modellen giver en bred opfattelse af didaktik

§  Modellen skal medvirke til at finde ud af, hvad barnets egne forudsætninger er, for at finde et mål der kan opnås

§  Der skal sammen ske et samarbejde med bestemmelse

§  Lærer/pædagog skal være vejleder

§  Slutteligt er evaluering som er et vigtigt redskab, som hjælp og guidning i det videre forløb.

Eksempel:

Relationsmodellen handler ikke kun om læring, men kan også handle om sociale relationer. Eksempelvis kunne vi bruge modellen til, hvis barnet/brugerens forudsætning er at han gerne vil være mere social, så skal pædagogen og brugeren/barnet arbejde sammen om at opnå dette mål. Målet kan ikke opnås uden brugeren/barnets medvirken og motivation for målet.

o   SMTTE-modellen:

§  SMTTE-modellen kan fungere som rammerne omkring undervisningen. SMTTE-modellen har både fysiske rammer og psykiske rammer. De fysiske rammer kan være i et klasselokale, et legerum eller et andet fysisk rum som gør at de psykiske rammer kan opnås. De psykiske rammer, er forudsætningen, altså målet – al det kognitive.

§  Modellen handler om at det skal ske en udviklingsproces samfundsmæssigt, kulturelt, politisk, værdimæssigt, pædagogisk og ift. Menneskelige aspekter. Modellen fokuserer altså meget på udviklingen af individet.

§  Målet med modellen er at der skal sættes en udviklingsproces i gang, den skal ikke nødvendigvis løse et problem, men der skal ske en ændring i udviklingen af problemet eller problemet skal belyses anderledes.

§  Der skal laves nogle tiltag ift. Modellen, disse omfatter at der bliver planlagt at noget skal gøres for at støtte den ønskede udvikling. Didaktik handler om at der sker en pædagogisk refleksion, som beskæftiger sig med at begrunde indholdet i læreprocessen med henblik på tilrettelæggelse af praksis.

§  Tegnene er at målet skal gå i den rigtige retning, og der skal være tegn på udviklingen, hvis der ikke er tegn på udvikling i læreforløbet, skal der laves nogle tiltag som gør at kursen ændres og målet igen er ved at blive nærmet.

§  Slutteligt laves en evaluering, hvor målet og arbejdet evalueres med bruger/barn/elev og pædagog/lærer

Eksempel:

Lille Lisa vil gerne være med i legen. Baggrunden for dette er at hun ikke synes at det er sjovt at gå i børnehave, fordi hun ikke har nogen at lege med. Målet er at hun vil være med i legen, altså skal hun deltage i det sociale fællesskab. Tegnene på at vi er ved at nærme os målet, er at Lisa begynder at spørge om hun må deltage i de andres lege, og hun virker mere udadvendt og glad. De tiltag der er gjort, er lavet af Lisa og pædagogerne sammen, hvor de har aftalt hvad de skal gøre for at Lisa får nogle venner hun kan lege med. Der er også lavet tiltag af de andre børn i børnehaven, de lærer om at inkludere. Vurdering og evalueringen er når pædagogerne kan se på barnet at hun er glad. Man kan muligvis snakke med Lisa om hun er blevet glad for at gå i børnehave. Pædagogerne kan også sammen evaluere hvordan det er gået, og om målet er nået.

•          Redegør for hvordan de to modeller adskiller sig fra hinanden

o   Adskillelser:

§  Målgruppen spiller en stor rolle for adskillelserne, da SMTTE-modellen kan bruges til barnets præmisser og i samarbejde med barnet, mens relationsmodellen kun kan benyttes hvis barnet/brugeren har en selvindsigt og ved hvad de vil opnå. Et børnehavebarn ved ikke at det gerne vil inkluderes i fællesskabet, men det ved at det ikke synes det er sjovt at gå i børnehave uden venner.

§  I SMTTE-modellen indgår der de fysiske rammer. Disse rammer er ikke nødvendige for relationsmodellen, da det er de psykiske rammer som har betydning.

§  SMTTE-modellen har kun 5 punkter, hvor relationsmodellen har 6 punkter. Selve punkterne minder meget om hinanden, men beskrives forskelligt og har forskellige navne.

o   Sammenligninger:

§  De begge er stjerner

§  De har mange af de samme punkter; evaluering, mål, tiltag, og rammerne

§  De er begge didaktiske modeller, som handler om udvikling

Anvend en didaktisk model til at designe et pædagogisk forløb / en pædagogisk aktivitet, hvor I inddrager fortællinger på en eller anden vis

• I skal tage afsæt i den målgruppe, I skal på feltarbejde hos

o   Vores målgruppe er flygtninge. Vi vil gerne høre flygtninges livshistorie og rejsen til Danmark. Vi ønsker at høre livshistorie for at omdanne denne til et eventyr med de traditionelle eventyrtræk. Dette vil give flygtningen mulighed for at reflektere over sin historie og sin rejse, og det vil give os et indblik i den pågældendes liv.

Ved topdown modellen er pædagogen/os øverst og det er pædagogens ønsker, traditioner og behov der tages udgangspunkt i, når eksempelvis en læringsaktivitet igangsættes. Her vil vi så gerne have at læringsaktiviteten er at flygtningen fortæller sin livshistorie. Læringen foregår i at han/hun får mulighed for refleksion over sin rejse og fortælling, mens vi får et indsigt i en andens oplevelsesverden.

I Bottom-up modellen vendes modellen på hovedet, så flygtningen er øverst, hvilket gør at det nu er flygtningens behov, traditioner og ønsker der tages udgangspunkt i.  En Bottom-up proces er naturligvis ikke ensbetydende med at pædagogen fralægger sig sit lederskab for processen, samspillet eller læringen, men det handler om, at pædagogen indtager et andet perspektiv (eksempelvis borgerperspektivet), og følger den andens bord. Denne proces, vil oftest give personen mening og motivation, her bestræber vi os efter at denne proces skal give flygtningen mening og motivation.

De fysiske rammer er vigtige, da en livshistorie, som muligvis omhandler uhyggelige/kritiske stunder, kræver at fortælleren foregår i et trygt miljø. (inkluderende dagtibudspædagogik, en grundbog, Mathilde Nyvang Hostrup, 2014)

Udover de fysiske rammer, er det også nødvendigt at de psykiske rammer er i balance. Personen skal eksempelvis have arbejdet med sine problemer før at livsfortællingen fortælles, da den ellers ikke har en udviklende og lærende effekt.

Desuden skal vi ikke være hele gruppen ved fortællingen af livshistorien, da dette vil sætte et særligt spotlight på flygtningen, som ikke nødvendigvis fremmer noget godt – men derimod kan virke skræmmende.

Ved at dele sin historie kan flygtningen opleve befrielse, og den kan medvirke til at være identitetsskabende

Ved at læse teksten ”at fortælle sit liv”, af Pecseli, kan vi udvælge visse punkter fra denne tekst, at benytte til vores didaktiske læreprocesser:

§  Paul Ricoeur, fortæller at det ikke kan lade sig gøre at adskille vores eksistens fra de historier, vi fortæller om os selv. Man finder nemlig sin identitet gennem de historier man fortæller.

§  Ved at fortælle sin livshistorie omgås man med tiden og vores egen oplevelse af livet, som tid har noget at gøre med, at vores liv er endeligt og vores venners liv er endelige. Fortællingen skal altså skabe en rød tråd mellem hændelser, og give os mulighed for at reflektere og vurdere disse hændelser følelsesmæssigt.

§  Den som indførte selvbiografien som en psykologisk metode var Sigmund Freud. Freud studerede denne metode, og mente at de selvbiografiske minder har central betydning for forståelse af neuroser og behandlinger. Han analyserede drømme, associationer, fortalelser, fejlhandlinger og forglemmelser og relaterer fortolkningerne til patienternes selvbiografiske oplysninger. Freud valgte at tilføje korrektiver til selvbiografen, så de svære og barske minder, bliver til at leve med.

Ved at læse teksten ”Livshistorier i pædagogisk arbejde” af Klaus og Lauritzen, kan vi udvælge visse punkter fra denne tekst, til at benytte til vores didaktiske læreprocesser:

§  Mennesket skal tage stilling til så meget og derfor kan livshistorie give et klare selvbillede og stærkere forbindelse til sine rødder for individet.

§  Vi mennesker konstruerer konstant mening via vore fortællinger både i forhold til os selv og vore omgivelser.

§  Livshistorie-arbejdet er et vigtigt værktøj for den professionelle, da den kan skabe mening for barnet eller brugeren

§  Livshistorien kan benyttes til at fortælle; hvem er jeg?, hvor kommer jeg fra?, hvordan forholder jeg mig til ting i livet? Hvad er min identitet?

§  Man kan erindre sin livshistorie gennem billeder, lyd osv.

§  For at flygtningen kan forholde sig til sin livshistorie kræver det at folk viser interesse og er interesserede

§  Livshistorier er vigtige for mennesker, det er vigtigt at nogen vil lytte til dem viser deres liv og historie også har gyldighed! Dette er meget vigtigt for de handicappede, som måske er blevet "forsømt", eller børn som er blevet forsømt, da det viser at også de betyder noget

§  Når vi hører en andens livshistorie, får vi indblik i personens følelser i begivenheden. Desuden er måden livet er blevet taklet på af stor betydning for personens "jeg"

§  Det er vigtigt at vide at livshistorien kan fortrænges hvis der forekommer traumer, modgang eller smertelige oplevelser

§  Som pædagog skal man ikke grave efter traumer, negative oplevelser m.m., det handler om at snakke om de følelser personen har haft og oplevelser, for at sætte fokus på de positive oplevelser, og de ressourcer som personen har vist at være i besiddelse af i forhold til at overleve/overkomme problematiske sociale og psykiske oplevelser

§  Pædagogen må ikke blive opslugt af hvad fortælleren fortæller, for at kunne handle professionelt, og derved få større indsigt og en øget forståelse af den enkelte og dennes handlinger

§  Relationen ml. Pædagog og bruger/barn er vigtig for livshistorien ift. Fortælleren. Hvis pædagogen ikke handler professionelt og er i stand til at håndtere de traumer/dårlige oplevelser som brugeren/barnet fortæller om og derved genoplever, kan man risikere at brugeren/barnet oplever at blive udsat for et nyt overgreb

Tag udgangspunkt i kompetencemålet for 1. praktik

•      Overvej hvordan den viden og de færdigheder I har tilegnet jer på modul 3 indtil nu, kan  anvendes i forhold til jeres arbejde med dette kompetencemål (De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis)

o   I forhold til, hvor meget vi har lært på dette modul, føler vi os ikke rustet nok til at gennemføre ovenstående mål.

Vi har nogle didaktiske modeller med i bagagen, men de sidder ikke fast på rygraden.

Hvis vi skulle starte og gennemføre ovenstående forløb, ville det nok kunne blive til noget, men vi ville ikke være 100% sikre på, at det vi har gang i, ville være rigtigt eller på rette vej.

•     Overvej hvilken didaktisk model I evt. vil bruge, som en del af arbejdet med      kompetencemålet, og begrund hvorfor I vælger netop denne model. Hvis I ville vælge    forskellige modeller i gruppen, så beskriv og begrund dette. 

o   Vi har valgt at bruge SMTTE-modellen, da vi føler denne model passer ind i de fleste sammenhænge. Desuden har vi valgt denne model, da vi har nemmest ved at koble denne model sammen med kompetencemålene.

Denne model virker til bedre at kunne bruges til de fleste målgrupper, i forhold til relationsmodellen, hvor brugeren/barnet selv er en del af denne, hvor SMTTE-modellen kan laves uden brugerens/barnets samtykke.

•   Overvej hvordan I kunne bruge enten kritisk eller postmoderne didaktik, som en del af         arbejdet med kompetencemålet.

o   Vi har valgt at bruge den postmoderne didaktik, da børnene/brugerne er individer og som også selv har behov for at være med til at forme deres egen dannelse. Eftersom postmoderne didaktik handler om et net af små begyndelser, giver det barnet/børnene en følelse af at være selvstændig, men stadig under hjælp med dannelse fra pædagoger/forældre.

Når man skal tilrettelægge og gennemføre et forløb i praksis, er det vigtigt, at man kun guider i forløbet og ikke dikterer og viser vejen fuldkomment. 

Praktikken bedømmes i forhold til studerendes opfyldelse af et kompetencemål med dertil knyttede videns- og færdighedsmål. Den første praktik på grundfaglighedsdelen er fælles for alle studerende.